Vedtaget: | 03.12.2008 |
Trådte i kraft: | 01.08.2010 |
Læs mere på engelsk: | Konvensjonen om klaseammunisjon på engelsk |
Historie
Konventionen blev vedtaget med 107 stater i Dublin, d. 30. Maj 2008, og underskrevet af 94 stater i Oslo d. 3. december 2008. Den trådte i kraft d. 1. august 2010. Det er håbet, at konventionen vil være lige så banebrydende som mineforbudstraktaten fra 1997, som har ført til et markant fald i brugen af landminer i hele verden.
Klyngebomber blev anvendt for første gang af sovjetiske styrker i 1943, i angreb på tyske kampvogne under Anden Verdenskrig. Senere i krigen, blev klyngebomber - de såkaldte "butterfly bomber" - som blev brugt af både tyske og britiske styrker.
Klyngebomber blev så vidt man ved ikke brugt igen, før USA bombede store dele af Vietnam, Laos og Cambodja under Vietnam-krigen (1959-1975). Efter denne konflikt var brugen af klyngebomber intensiveres markant, og satte deres præg på flere store konflikter i de næste tre årtier, som den sovjetiske invasion af Afghanistan (1979-1989), den første Golfkrig (1991), urolighederne på Balkan gennem halvfemserne, og for nylig under konflikten mellem Georgien og Rusland. Derudover er klyngebomber blevet anvendt under borgerkrige og terrorangreb på verdensplan.
Der er stor usikkerhed forbundet med brugen af klyngebomber. Mange stater opgiver ikke brugen af klyngebomber og ofte er bomber der er fundet på jorden den eneste måde at identificere de stater der bruger dem. Klyngebomber er også blevet brugt af en række ikke-statslige aktører, såsom terrornetværk og oprørsgrupper rundt omkring i verden.
Færdiggørelse
Konventionen er juridisk bindende for alle stater der skriver under. I henhold til konventionen er stater forpligtet til at ødelægge alle klyngebomber, der er på lager i løbet af otte år, rydde og sikre områder, hvor klyngebomber blev anvendt inden for ti år, og sikre, at overlevende modtager bistand, psykologisk støtte og mulighed for at integreres socialt og økonomisk i samfundet.
Stater, der er i stand til det, er forpligtet til at hjælpe andre stater, der har brug for det for at opfylde sine forpligtelser i henhold til konventionen.