Hvad er Globalis?

globalis.dk

Formålet med Globalis er at formidle, primært via visuelle hjælpemidler, ligheder og uligheder i det menneskelige samfund, og hvordan vi påvirker livet på planeten.

Vi ønsker at gøre det lettere at forstå verden omkring os, og vil vise forskelle og sammenhænge ved brugen af tal, kort, fakta og figurer. Vi er et digitalt alternativ til de gamle kort, der hang i klasseværelserne samt til tabeller i rapporter eller fakta i papirleksikon og samfundsatlas. Du kan bruge lande som et udgangspunkt til at finde information om forskellige områder. Derudover er alle vores oplysninger opdelt i temaer, der giver en enkelt indgangsvinkel til området.

Hvem er Globalis for?

Vores information kan benyttes i en række fag så som samfundsfag, naturfag, matematik (statistik) og IKT-fag. Siderne er ligeledes gode til tværfaglige projekter og kan fungere som et opslagsværk, når man arbejder med konkrete temaer. Brugen af Globalis er ganske selvinstruerende og kræver ikke avanceret datakundskaber hos hverken lærer eller elev. Det er vores erfaring, at eleverne synes, det er sjovt og lærerigt at arbejde med kort og andre grafiske værktøjer. Her er det muligt at se globale ændringer, fordybe sig i enkelte lande og sammenligne tal for forskellige lande.

Hvem har udviklet Globalis?

Globalis er udviklet af FN-forbundet i Norge og oversat til dansk af FN-forbundet i Danmark. Globalis er også oversat til svensk, finsk og islandsk.

Persondata og Globalis

FN-forbundet oversætter dele af det norske FN.NO til dansk. Det være sig oplysningssider om lande, temaer, konflikter og statistik. Det er det norske FN-sambandet (org.nr 971274859), der er ansvarlig for at behandlingen af personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning - og som bærer ansvaret for at behandle de personoplysninger, der måtte være på FN.NO og på den danske version www.Globalis.dk.

Globalis.dk har ingen former for tilmelding, nyhedsbreve, kommentarfelter eller anden form for data eller kommunikation, hvor brugeren aktivt afgiver persondata.

Vi anonymiserer alle IP-adresser og ingen af informationskapslerne gør, at vi kan knytte information om din brug af netstedet til dig som enkeltperson. Data knyttet til informationskapsler slettes automatisk 26 måneder efter registrering.

Globalis.dk gør dog brug af Google Analytic til webanalyse for at analysere brugen af vores netsider. Dette er en vigtig del af vores arbejde for at kunne forbedre vores sider for vores brugere. Vi henter blandt andet information om hvilke sider, som er mest besøgte, hvilke sider brugerne kommer fra, hvor længe besøget varer og hvor mange besøgene siderne har.

Informationen, som indsamles af Google Analytics, lagres på Googles servere i USA. Modtagne oplysninger er underlagt Googles retningslinjer for persondata.

FN-forbundet Danmark

Hvem er FN-forbundet?
- en god men kritisk ven af FN-forbundet er en selvstændig forening (ngo), der har til formål at styrke interessen for FN. Samtidig søger vi med kritiske øjne at påvirke og præge FN. I FN-forbundet arbejder vi lokalt, nationalt og internationalt med borgere, politikere, organisationer og andre FN-forbund for bl.a. at:

  • skabe grobund for demokrati og respekt for menneskerettighederne i Danmark og resten af verden
  • opnå international fred og sikkerhed
  • fremme ligestilling og forbedre udsatte gruppers vilkår og rettigheder
  • sikre en bæredygtig social, økonomisk og miljømæssig udvikling, lokalt og globalt
  • oplyse om FN's Verdensmål

Læs mere her: www.fnforbundet.dk/

FN-forbundet

FN-forbundets skoletjeneste

Skoletjenesten, der lige nu har baser i hhv. Aarhus, Aalborg, Odense & København, består overvejende af unge studerende, som laver rollespil og oplæg i grundskoler, gymnasier, højskoler mm. Varier undervisningen – og giv eleverne en forståelse for verdensituationen og internationale forhold - og ikke mindst en bevidsthed om den globale verden, de er en del af.

Læs mere her: FN-forbundet (fnforbundet.dk)