Reform af FN

Reform af FN i dag

FN's nuværende generalsekretær Antonio Guterres har varslet omfattende reformer af et FN-system, som har vokset sig stort og til dels svært bureaukratisk. En reform handler om at ændre organisationen til det bedre. En reform af FN var et centralt tema allerede i Guterres indvielsestale.

Ved Guterres første Generalforsamling i 2017 gennemførte han, sammen med USA's daværende præsident Donald Trump, et møde om at fremme en FN-reform. 128 lande har stillet sig bag erklæringen på ti punkter for ”et FN for det 21. århundrede”.

Guterres har vedtaget reformen på specielt tre områder:

• Fredsbevarende operationer
• Udviklingsarbejde
• FN administrationen.

Guterres efterlyser vilje til modige reformer blandt FN's medlemslande for at sørge for at, FN's Verdensmål opnås inden 2030. I 2018 opretter Guterres sin egen koordinatorstilling for reformarbejdet og udnævner danske Jens Wandel til stillingen, som fik titlen ”specialrådgiver til Generalsekretæren for reform”.

Generalsekretærens reform initiativ har høstet meget støtte. Blandt kritikken som er blevet fremsat er at, FN's menneskerettighedsarbejde ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed i Guterres reformforslag.

I perioden 2018-2019, har Guterres reform initiativ blandt andet ført til at FN's seniorrådgiver for udvikling har fået større frihed til at spille en politisk rolle i lande, hvor risikoen for konflikter er høj. Reformen har også ført til at FN's politiske og fredbevarende afdelinger delvist er slået sammen.

Hvorfor er en reform af FN mindst lige så vigtig nu som før?

Svaret på dette er, at FN's rolle er unik. Organisationen skal arbejde for at sikre fred og udvikling i alle verdens lande, og opgaver er ikke blevet enklere med årene, tværtimod i hvert fald. I dag er der flere mennesker på kloden, klimaforandringerne gør, at livsgrundlaget for millioner af mennesker er truet, fortsat er der krige i verden og fortsat lever omkring 10 procent af verdens befolkning i ekstrem fattigdom.

Flygtningestrømmene skaber udfordringer, terrorismen må bekæmpes, verdensøkonomien angår alle og forandrer sig hele tiden. En øget gensidig afhængighed mellem landende fører også til et øget behov for et samarbejde på et globalt niveau.

FN bliver omdannet og forbedret for at møde de nye udfordringer. Og samtidig må organisationen struktureres og effektiviseres for ikke at blive for stor, for dyr og for ineffektiv. Derfor er en FN-reform noget som altid er aktuelt.

Mange har hævdet at FN kommer til kort i mødet med mange af dagens konflikter, og de enorme flygtninge udfordringer som verden står overfor. FN har været beskyldt for at være en ineffektiv organisation, domineret af magtfulde stater og deres særinteresser. De seneste år er denne kritik blevet øget.

Vi kan sige, at det har givet et nærmest kontinuerligt arbejde for at forbedre og reformere FN. Men enkelte vestlige strukturer fra organisationens første dage, har alligevel ikke ladet sig gøre at ændre på.

Selvom Generalforsamlingen allerede i 1993 nedsatte en arbejdsgruppe, som skulle vurdere en reform af Sikkerhedsrådet, er der endnu ikke opnået enighed. Alle stater er enige om at der bør ske en ændring, men ikke hvordan dette skal ske.

Reform af Sikkerhedsrådet

Generalforsamlingen har vedtaget en resolution som siger, at beslutninger om reformer og udvidelse af rådet, må ske med to tredjedele af et flertal blandt FN's 193 medlemslande. Men selv med sådan en beslutning, der ændrer selve Sikkerhedsrådet, kan de fem permanente medlemslande i rådet afvise ved at bruge deres vetoret.

Det som gør vetoretten mest problematisk, er at de fem vetolande har nok magt hver for sig til, at stoppe FN fra at handle i kritiske situationer. Dette er årsagen til at Danmark, sammen med 26 andre lande (ACT, ”ansvarlighed, sammenhæng, og transparens”), har fremlagt et forslag som skal begrænse vetoretten. Forslaget går ud på at alle medlemsstater skal forpligte sig til ikke at stemme mod resolutioner, som har til hensigt at forbygge eller standse forbrydelser mod menneskeheden.

En udvidelse af antallet af medlemmerne i Sikkerhedsrådet er også en meget debatteret reform. Store dele af Generalforsamlingen skal være indstillet på at udvide Sikkerhedsrådet med fem til tolv nye medlemmer. En sådan reform kunne gøre Sikkerhedsrådet mere repræsentativt og demokratisk, men næppe mere effektiv. Spørgsmålet er også, hvad der skal være af kriterier for udvælgelsen af de nye medlemmer, om det skal være en magtposition (som i 1945) eller andre overvejelser som region, befolkning eller kulturel mangfoldighed.

Siden 1946 har de fem faste medlemslande i Sikkerhedsrådet taget vetoretten i brug 270 gange.

Historiske FN-reformer

Det er tidligere generalsekretær Kofi Annan, som får æren for at havde fremmet den mest omfattende reformplan i FN's historie. Dette skete i 1997 da Annan fremlagde: Fornyelse af FN: Et program for reform: Rapporten fra generalsekretæren. “Renewing the United Nations: A Programme of Reform” (A/51/950, para. 73).

Den første fase i reformprogrammet havde omfattende tiltag som generalsekretæren selv kunne gennemføre, som at effektivisere og forenkle sekretariatets arbejde og reducere de administrative udgifter. Den anden del omhandler grundlæggende og langsigtede reformer som kræver medlemslandendes godkendelse, som for eksempel reform af Det økonomiske og sociale råd (ECOSOC).

Reform for at møde nye trusler

Efter den amerikanske invasion af Irak i 2003, hævdede mange at FN havde tabt sin rolle som konfliktløser, fordi organisationen ikke klarede at forhindre de folkeretslige angreb.

I 2005 går FN generalsekretær Kofi Annan ud med en rapport om reformer for at møde nye trusler: "In Larger Freedom", om udvikling og sikkerhed. Rapporten omhandler kampen mod terrorisme og understreger nødvendigheden af kollektive svar på kollektive trusler.

Rapporten understreger også vigtigheden af økonomisk udvikling i fattige lande og bekæmpelsen af HIV/AIDS. Revitalisering af FN-sekretariatet i New York var central.

Større åbenhed og mere demokrati

Større åbenhed og mere demokrati kan siges at være en værdiform, som er foregået i FN de senest år, som følge af internettets udvikling og øget mulighed for informationsformidling og deltagelse.

Valget af en ny generalsekretær sker gennem en mere åben proces nu. Mens Sikkerhedsrådet tidligere foretog valget og lagde resultatet frem til godkendelse i Generalforsamlingen uden offentlig deltagelse, blev medlemslandene nu inviteret til at nominere kandidaterne før valget i 2016. Kandidaterne præsenterede sig for Generalforsamlingen og besvarede spørgsmål. Det er stadig Sikkerhedsrådet, der vælger en ny generalsekretær og præsenterer resultaterne for Generalforsamlingen, men processen frem til udvælgelsen er mere gennemsigtig nu.

FN's handlingsplan bliver udformet på en mere demokratisk måde nu end før. Mens Tusindårsmålene blev udformet af FN's sekretariat og derefter vedtaget af Generalforsamlingen, er de for 2030 udarbejdet med deltagelse fra verdenssamfundet. Mere end otte millioner mennesker deltog i udformningen af Verdensmålene, som vil præge FN's fremtid frem mod 2030.

De enkelte FN-programmer, agenturer, ministerier og relaterede organisationer giver information om deres aktiviteter på deres egne hjemmesider. Budgetter og oversigter over bidrag og fordele er tilgængelige for alle.

Oprettelsen af FN's Menneskerettighedsråd

FN's menneskerettighedsråd blev oprettet i 2006 som erstatning for FN's menneskerettighedskommission. Dette var en del af generalsekretær Kofi Annans plan for at styrke FN's menneskerettighedsarbejde. Rådet ligger under Generalforsamlingen og foretager sig hvert år en vurdering af menneskerettighedssituationen i 48 lande, kaldet Universal Periodic Review (UPR).

Både den tidligere kommission og det nuværende råd er blevet kritiseret for, at lande som selv bryder menneskerettighederne, har mulighed for at sidde i rådet. Mange mener det er paradoksalt at for eksempel Saudi-Arabien, Kina og Rusland kan være med til at irettesætte andre land for brud på menneskerettighederne.