Dagen blev oprettet for at anerkende den livsvigtige rolle, kvinder i landsbyer, herunder urfolkskvinder, har i styrkelsen af landbruget og udviklingen i landlige områder, forbedret madsikkerhed og udryddelse af fattigdom.

Kvinder og piger i landsbyer spiller en afgørende rolle i opnåelsen af FN’s verdensmål. De udgør en stor del af arbejdsstyrken i landbruget og den uformelle sektor, og står også for størstedelen af det ubetalte omsorgsarbejde i hjemmet. Andelen af dem, som lever i ekstrem fattigdom, er højest i landsbyer, og kvinder og piger er særlig hårdt ramt. Kvindelige bønder er ofte lige så produktive som de mandlige, men mangler adgang til jord, kredit, markeder og landbrugssubsidier.

Historik

International dag for kvinder i landlige områder blev etableret af FN’s generalforsamling den 18. december 2007, gennem resolution 62/136. Dagen blev markeret for første gang i 2008.

Lær mere

FN’s Verdensmål

Kvinder og ligestilling

UN Woman – International Day of Rural Woman