Rusafhængighed er et sundhedsproblem.

Narkotikamisbrug er ødelæggende for enkeltpersoner, familier og samfundet i sin helhed. Personer med misbrugsproblemer har ofte også andre psykiske og fysiske sygdomme. Derfor kræves det en politik baseret på forskning og sundhedsmæssige tilbud således, at de mest sårbare kan få den hjælp, de behøver.

Derudover er den internationale narkotikahandel med til at øge kriminaliteten i verden og finansierer både konflikter og terrorvirksomhed.

Narkotikasmugling er en vigtig indtægtskilde for organiserede, kriminelle grupper, hvoraf mange er indvolvert i andre former for alvorlig kriminalitet, såsom ulovlig våbensalg, moderne slaveri, menneskehandel og immigrationskriminalitet. Derfor er det vigtig at forhindre ulovligt narkotikasalg.

Verdens narkotikarapport

Hvert år udgiver FN's kontor for narkotika og kriminalitet (UNODC) rapporten World Drug Report, som er fuld af nøgletal vedr. narkotikasituationen i verden. Målet er at tilbyde fakta og praktiske løsninger til at løse det nuværende narkotikaprobleme og opnå et højt sundhedsniveau for alle.

  • Omkring 284 millioner mennesker i alderen 15-64 brugte narkotika på verdensplan i 2020, en stigning på 26 procent fra det foregående årti.
  • Unge mennesker bruger mere narkotika, og niveauet for, hvor meget der forbruges, er i dag i mange land højere end i forrige generationer.
  • I Afrika og Latinamerika udgør personer under 35 år majoriteten af dem, som bliver behandlet for narkotikamisbrug.
  • Globalt anslår rapporten, at 11,2 millioner mennesker indsprøjtede narkotika, og omkring halvdelen af dette antal mennesker levede med hepatitis C, 1,4 millioner levede med HIV, og 1,2 millioner levede med begge.
  • Kokainproduktionen var rekordhøj i 2020, og steg med 11 procent fra 2019.
  • Kokainbeslaglæggelserne steg også rekordhøjt, til trods for coronapandemien, til 1424 tond i 2020. Næsten 90 procent af det beslaglagte kokain globalt set blev i 2021 fragtet via containere og/eller søvejen.
  • Handel med metamfetamin fortsætter med at vokse geografisk, med 117 lande, som rapporterede beslaglæggelser af metamfetamin i 2016–2020 i forhold til 84 lande i 2006–2010.
  • Opiumproduktionen over hele verden steg med syv procent mellem 2020 og 2021.

UNODC arbejder også for at beskytte retten til sundhed for de mest sårbare – inklusive børn og unge, personer med misbrugsproblemer og personer, som har brug for adgang til narkotika til medicinale formål.

For at løse verdens narkotikaproblemer kræver det uddannelse og forebyggelse, behandling af narkotikaafhængighed, omsorg og rehabilitering for misbrugere og social støtte.

Dette vil skabe samfund, der er frie for narkotikarelateret kriminalitet og vold, og det vil sætte individer fri fra narkotikaafhængighed – hvilket kan bidrage til vores fælles fremtid og en tryggere verden for alle.

Historie

FN's generalforsamling vedtog i 1987, at 26. juni skal markeres som den internationale dag mod narkotikamisbrug og ulovlig handel med narkotika.

Datoen 26. juni mindes Lin Zexus afvikling af opiumshandelen i Humen, Guangdong. Denne hændelse fandt sted 25. juni 1839, bare nogle få dage inden den første opiumskrig i Kina.

Mærkedagen blev oprettet som en påmindelse om, at verden skal styrke samarbejdet og indsatsen for at nå målet om en verden uden narkotikamisbrug.

Læs mere her: 

FN's kontor for narkotika og kriminalitet (UNODC)