29 aug.
FN opfordrer nationer, organisationer og civile til at engagere sig i arbejdet mod atomvåben.
International dag mod atomprøvesprængningDagen blev vedtaget af FN's Generalforsamling i december 2009 efter forslag fra Kasakhstan.
Forbud mod atomprøvesprængninger er en vigtig del af FN's arbejde for nedrustning. FN's Generalforsamling vedtog prøvestandsaftalen i 1996. Prøvestandsaftalen skal forbyde alle atomprøvesprængninger på jordens overflade, i atmosfæren, i havet og under jorden.
Aftalen skal hindre nye stater i at udvikle atomvåben. Samtidig skal aftalen gøre det umuligt for stater, som allerede har atomvåben i at udvikle nye eller mere avancerede atomvåben.
Aftalen er fortsat ikke trådt i kraft, fordi alle de 44 lande, som har atomkraftværker, atomvåben eller andre kernefysiske installationer må skrive under og ratificere aftalen. Kina og USA er blandt landene, som ikke har ratificeret aftalen.
FN vedtog forbud mod atomvåben i 2017 - Danmark er ikke tiltrådt aftalen
7. juli 2017 vedtog FN's Generalforsamling en aftale, som forbyder stater både at udvikle, prøvesprænge, producere og skaffe atomvåben. 112 lande stemte for aftalen. Danmark var ikke blandt disse.
Begrundelsen fra den danske regering var, at aftalen ikke vil skabe fremgang, fordi den ikke støttes af nogle af de lande, som har atomvåben, og at det er uaktuelt for Danmark at støtte et forslag i FN, som svækker NATO som forsvarsalliance.