9 dec.
Målet med dagen er, at bevidstgøre folk om de negative konsekvenser af korruption.
Læs mere på FN's egen side om korruption
Korruption i verden
Kortet nedenfor viser, hvor korrupt et land er. Landene rangeres på en skala fra nul til hundrede, hvor nul indikerer meget korruption (lysere blå) og hundrede indikerer meget lidt korruption (mørkere blå).
Landene, som kommer dårligst ud, kendetegnes ved udbredt straffefrihed for korruption, dårlig regeringsførelse og svage institutioner.
Se statisk omkring korruption i verden
Bæredygtig udvikling og anti-korruption
Korruption er den største hindring for økonomisk og social udvikling. Hvert år udgør bestikkelse og korruption et beløb svarende til cirka 5% af hele verdens bruttonationalprodukt (BNP). I udviklingslande anslås det, at midler, der går tabt i korruption, udgør mere end 10 gange, hvad landene modtager i bistand.
Korruption er et tegn på dårlig regeringsførelse og har alvorlige konsekvenser for samfundet. Korruption fører til en skæv fordeling af ressourcer og skaber stor mistillid til det politiske system.
Bestikkelse har også høje menneskelige omkostninger, da mange skal betale for at modtage tjenester, de har ret til gratis. Det fører til diskrimination og betyder, at mange ikke har adgang til helt basale ydelser. Derfor er kampen mod korruption en del af FN's Verdensmål 16, som handler om fred og retfærdighed.
Historie
Den 31. oktober 2003 vedtog Generalforsamlingen FN's konvention mod korruption.
Forsamlingen udpegede også 9. december til Den Internationale Anti-korruptionsdag for at øge bevidstheden om korruption og konventionens rolle i at bekæmpe og forhindre den. Konventionen trådte i kraft i december 2005.