20 nov.
FN's internationale børnedag skal bevidstgøre børn over hele verden om deres rettigheder.
World Children's DayFN’s internationale børnedag markeres den 20. november hvert år for at gøre børn over hele verden bevidste om, hvilke rettigheder de har. Når børn ved, hvilke rettigheder de har, og disse rettigheder efterfølges, skaber vi en bedre verden.
Børnekonventionen
Datoen markerer jubilæet for Børnekonventionen. Den trådte i kraft i 1990, og er den menneskerettighedskonvention, som flest lande har underskrevet. Børnekonventionen består af 41 artikler.
Dette er nogle af de rettigheder, der omtales i Børnekonventionen:
- Alle børn er født frie og er lige meget værd.
- Alle børn har ret til et navn og en nationalitet.
- Alle børn har ret til beskyttelse.
- Alle børn har ret til bedst mulig sundhedshjælp og nok mad og drikke.
- Alle børn har ret til at blive hørt og blive taget hensyn til.
- Alle børn har ret til at gå på skole.
- Alle børn har ret til leg, fritid og hvile.
- Alle børn har de samme rettigheder.
FN's Børnefond
FN’s børnefond (UNICEF) er verdens største hjælpeorganisation for børn, og den arbejder for børns rettigheder i over 190 lande. Sundhed, uddannelse, ligeværd og beskyttelse er vigtige stikord for UNICEFs arbejde.
I Danmark har UNICEF en national komité. De nationale komitéer er støttekomitéer for UNICEF, og har som formål at indsamle penge til og drive informationsvirksomhed om UNICEF’s arbejde for børn i verden. UNICEF Danmark er en af 37 nationale komitéer.
Historie
20. november 1959 vedtog FN’s generalforsamling "Erklæringen om barnets rettigheder". Den indeholder ti artikler, som handler om børns rettigheder. Nøjagtig 30 år etter, 20. november 1989, vedtog Generalforsamlingen "FN’s konvention om barnets rettigheder", også kendt som Børnekonventionen.
Børnedagen er en mulighed for at fremme og fejre børns rettigheder. Dette engagement fører til handlinger og tiltag, som bygger en bedre verden for børn.
I 2003 blev Børnekonventionen en del af norsk lov. Regeringen Solberg har derimod ikke ratificeret en tillægsprotokol fra 2011, som giver børn individuel klageret for brud på konventionen. Norge blev anset som en drivende kraft, da man var med i arbejdet for at få konventionen vedtaget, men mange mener nu, at Norge har indtaget en mere passiv rolle. Regeringens grund til ikke at vedtage tillægsprotokollen fra 2011 er, at de er bange for, at Norges politiske handlingsrum vil blive svækket, samt en mulig retsliggørelse af politiske spørgsmål. Andre lande som Belgien, Irland, Danmark og Portugal har ratificeret tillægsprotokollen.
Lær mere