21 jun.

Solhverv og jævndøgn er knyttet til årstider og høst. Derfor fejrer mange kulturer forskellige kombinationer af solhverv, jævndøgn og midtpunkterne mellem dem som et symbol på jordens frugtbarhed.

International Day of the Celebration of the Solstice

I mange kulturer er solhverv et symbol på jordens frugtbarhed.

Dagen markeres for at øge bevidstheden om solhverv og jævndøgn, og hvilken betydning disse begivenheder har for forskellige religioner og kulturer.

Hvad er Solhverv?

Solhverv kommer fra det latinske ord solstitium, som betyder "solen står stille". Solhverv er de to tidspunkter i løbet af året, hvor solen er højest over (sommersolhverv) og lavest under (vintersolhverv) den himmelske ækvator.

På den nordlige halvkugle er solhverv i juni årets længste dag og kaldes sommersolhverv, mens solhverv i december er årets korteste dag og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er det omvendt.

To gange om året er solens centrum i den himmelske ækvator, og det kaldes jævndøgn. Overalt på jorden står solen op i øst og går ned i vest, og dag og nat er lige lange. Forårsjævndøgn indtræffer i marts og efterårsjævndøgn i september.

Solverv er vigtig for forskellige kulturer
Solhverv, sammen med jævndøgn, er knyttet til årstider og høst. Derfor fejrer mange kulturer forskellige kombinationer af solhverv, jævndøgn og midtpunkterne mellem dem.

Dette har ført til, at der er opstået forskellige ferier omkring disse begivenheder i forskellige kulturer.

Fejringen af ​​solhverv kan dateres tilbage til gamle kulturer i både Europa, Afrika, Asien og Amerika. For eksempel markerede sommersolhverv begyndelsen på det nye år i det antikke Grækenland.

Ildfestival for sommersolhverv i Pyrenæerne

Fejringen af ​​sommersolhverv i Pyrenæerne, bjergkæden på grænsen mellem Frankrig og Spanien og gennem Andorra, er på UNESCOs liste over immateriel kulturarv. Festivalen er en ildfestival, hvor beboere fra forskellige byer og landsbyer bærer fakler ned ad bjerget og lyser store trækonstruktioner. Om morgenen, når flammerne er brændt ud, samler folk gløder og aske, som de tager med hjem og begraver i haven, fordi folketroen siger, at det vil beskytte hjemmet.
Festivalen betragtes som en tid til at genoprette sociale bånd og styrke følelsen af ​​tilhørsforhold og fælles identitet. Under festivalen gælder forskellige regler og ritualer for deltagerne. Ritualerne går i arv gennem generationer, og har forskellig symbolik, blandt andet symboliserer de overgangen til voksenlivet, renselse og frugtbarhed.

I vores del af verden fejres sankthans eller sankthansaften normalt omkring samme tid som sommersolhverv. Fejringerne deler ligheder med solhvervsfejringer med hensyn til symbolik, baggrund og timing.

Historie

FN betragter fejringen af ​​solhverv og jævndøgn som en vigtig kulturarv. At værne om - og respektere - kulturelle traditioner er med til at styrke båndene mellem mennesker, bidrage til det gode naboskab og bevare freden.

Den internationale dag for fejringen af ​​solhverv blev udråbt den 20. juni 2019 af FN's Generalforsamling gennem resolution A/RES/73/300.

Lær mere

UNESCO