29 nov.
Det palæstinensiske folk rammes fortsat af Israels folkeretsstridige besættelsespolitik.
International Day of Solidarity with the Palestinian PeopleDen internationale dag for solidaritet med det palæstinensiske folk markeres af FN den 29. november hvert år. Det palæstinensiske folk er blevet berøvet deres rettigheder, herunder retten til selvbestemmelse og egen stat.
Dagen er til for at rette opmærksomhed mod manglende rettigheder for det palæstinensiske folk og det faktum at spørgsmålet om Palæstina fremdeles er uløst.
Baggrund
I 1977 vedtog FN’s generalforsamling at markere den 29. november som en international solidaritetsdag for det palæstinensiske folk. Datoen 29. november er dagen Generalforsamlingen i 1947 foreslog delingen af det historiske Palæstina-område i to stater, en jødisk og en arabisk stat.
Palæstinensere anså forslaget som uretfærdigt og afviste det. Dette førte til den første krig i Palæstina-konflikten, kendt som 1948-krigen. Den blev muliggjort på grund af det magtvakuum, som opstod i forbindelse med afviklingen af det britiske styre i det historiske Palæstina-område, dvs. området som i dag udgør både Israel og de okkuperede palæstinensiske områder (Gazastriben og Vestbredden, herunder Øst-Jerusalem).
1948-krigen førte til ødelæggelsen af det palæstinensiske samfund og begyndelsen på det palæstinensiske flygtningeproblem. Krigen førte også til oprettelsen af staten Israel på 77 procent af det historiske Palæstina-område.
Det palæstinensiske folk har endnu ikke fået en egen selvstændig stat. I dag lever de fleste palæstinensere enten under israelsk okkupation eller som flygtninge, fordi Israel nægter dem retten til at vende tilbage til deres hjem.
Lad os sammen forny vores forpligtelse til det palæstinensiske folk i deres søgen efter at opnå deres umistelige rettigheder og bygge en fremtid med fred, værdighed, retfærdighed og sikkerhed.
FN's Generalsekretær António Guterres opfordring til verdenssamfundet under International Solidaritetsdag for det palæstinensiske folk 2020
Ressourcer
FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA)