Jorden er der, hvor planternes rødder fæstner sig. God jord er afgørende for at opretholde økosystemer, lave sund og næringsrig madproduktion og udvikle landbruget. 

Verdensdagen for jord markeres for at rette opmærksomhed på vigtigheden af sund jord og styrke arbejdet for bæredygtig forvaltning af jordressourcer.

Hvorfor bliver jordlaget ødelagt?

Det findes mere end én grund til, at jordlaget bliver ødelagt.

Klimaændringer fører til, at temperaturen på kloden stiger, havet stiger og bliver surere, og der bliver mere ekstremtvejr. Dette har følgende konsekvenser for jordlaget:

  • Ekstremvejr, så som oversvømmelse, styrtregn og hedebølger kan potentielt ødelægge alle afgrøder. Det kan også føre til jorderosion og ørkenspredning.
  • Stigende temperaturer og ændringer i nedbørsmønstre sænker fugtigheden i jorden og øger behovet for vanding i landbruget, som kan føre til færre afgrøder og ørkenspredning.
  • Når havniveauet stiger kan saltvand trænge ind i vigtige vandkilder og gøre disse ubrugelige til vanding af jorden. Endvidere vil stigende havniveau føre til at enkelte lavtliggende områder vil havne under vand.

Udover klimaændringer er der flere menneskelige aktiviteter, som har stor påvirkning af jorden. Dette er blandt andet afskovning. Træerne beskytter jorden mod sollys og regn, så jorden ikke skylles væk, når det regner og ikke tørrer i sol. Når skoven forsvinder, trænger regnen ned til bunden og forårsager jorderosion og sollyset gør, at fugtigheden i jorden fordamper og jorden tørrer ud. 

Verdens befolkning bliver stadig større og presset på naturområder stiger. Dårlige landbrugsprocesser fører blandt andet til jordpakning og jorderosion, således at det bliver vanskeligere at dyrke afgrøder og afgrøderne bliver mindre for hvert år. 

Stigende urbanisering lægger stadig beslag på jordområder og dyrkbar jord bliver derfor liggende under bygninger, vejer og anden infrastruktur. Endvidere går forurening ud over jordkvaliteten. 

Jordkvaliteten er vigtig for verdens madproduktion

Størstedelen af den mad vi spiser er plantevækster som for eksempel ris og korn. Kvaliteten på jorden er grundlaget for både kvaliteten på produktjonen og størrelsen på afgrøderne, og at vi i det hele taget kan dyrke mad.

Mange plantevækster bruges også i produktionen af andre vigtige varer, som for eksempelvis tøj, medicin, biobrændstof og byggematerialer.

Det tager århundreder at danne god madjord. Jord er derfor i praksis en ikke-fornybar ressource, som både mennesker, dyr og planter er afhængige af.

FN's fødevarer og landbrugsorganisation (FAO) (FAO) anslår, at ødelæggelsen af jord nu sker 30-35 gange hurtigere end for bare nogle årtier siden. Dette udgør en stor trussel for fødevaresikkerheden.

Eftersom verdens befolkning stiger, må også verdens madproduktion stige i takt med med befolkningen. God og dyrkbar jord er derfor meget vigtigt.

Jordens funktion for økosystemet og klimaet

Jorden er også essentiel for flere vigtige funktioner i økosystemet. Jorden har evnen til at optage og holde på vand efter kraftigt regnvejr og reducerer dermed faren for oversvømmelser. 

Jorden bidrager til at rense den luft, vi indånder og det vand, vi drikker. 

Jorden opfanger også store mængder af carbon, ca. 20 % af det globale CO2-udslip - og spiller derfor en betydelig rolle for klimaet.

FN's Verdensmål og jorden

Jorden står centralt i flere af Verdensmålene, specielt vigtigt er Verdensmål 15 og 2. 

Verdensmål 15, som handler om livet på land, arbejder blandt andet for at genoprette dårlig jord. 

Delmål 15.3 sigter mod at "inden 2030 bekæmpe ørkenspredning, restaurere forringet land og dyrkbar jord, inklusiv landområder, som er ramt af ørkenspredning, tørke og oversvømmelse og arbejde for en verden uden landforringelse".

For at nå Verdensmål 2, som handler om stoppe sult, er det afgørende, at verdens jordbrugsområder er i så god forfatning som mulig.

I dag er 821 millioner mennesker ramt af sult, mens næsten 2 milliarder oplever manglende fødevaresikkerhed i perioder. For at skabe bedre fødevaresikkerhed verden over, har vi behov for god jord, så vi kan dyrke gode afgrøder. 

Historie

Verdensdagen for jord fejres årligt den 5. december for understrege, hvor vigtig sund jord er for vores eksistens.

En international dag for at fejre jord blev anbefalet af International Union of Soil Sciences (IUSS) i 2002, og forslaget blev støttet af FAO. FAO-konferencen godkendte enstemmigt verdensdagen for jord i juni 2013, og den blev endvidere officielt vedtaget på FN's 68. generalforsamling. I december 2013 svarede FN's generalforsamling med at udpege 5. december 2014, som den første officielle verdensdag for jord.

Datoen blev valgt, fordi det er fødselsdagen til den tidligere konge af Thailand. Kongen var en stor initiativtager for dagen og forbedrede livssituationen for millioner af indbyggere gennem bæredygtig jordforvaltning.

Lær mere

FN'S VERDENSMÅL

FN's fødevarer og landbrugsorganisation (FAO)