30 jul.
Verdensdagen mod menneskesmugling blev vedtaget af FN's generalforsamling i 2010. Dagen skal bidrage til at øge indsatsen i bekæmpelsen af menneskesmugling.
Læs mere på FN's egen hjemmesideI 2010 vedtog FN's generalforsamling en global handlingsplan mod menneskesmugling. Den opfordrer alle verdens myndigheder til at udføre kordinerede og konsekvente tiltag for at bekæmpe menneskesmugling.
I 2013 holdt Generalforsamlingen et møde som en opfølgning til den globale handlingsplan. Medlemslandene vedtog da også at markere 30. juli hvert år som Verdensdagen mod menneskesmugling, gennem Resolution A/RES/68/192.
Dagen skal bidrage til at styrke indsatsen mod menneskesmugling og øge mulighederne for at afdække og forebygge menneskesmugling.
Hvad er menneskesmugling?
menneskesmugling er en alvorlig forbrydelse og et alvorligt brud på menneskerettighederne. FN's protokol for at forebygge, bekæmpe og straffe handel med mennesker, særligt kvinder og børn, definerer menneskesmuglere som rekruttering, transport, give ophold til eller modtagelse af personer, ved hjælp af trusler eller brug af magt eller andre former for tvang, bortføring eller svindel, med den hensigt at udnytte. Udnyttelse omfatter blandt andet prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri eller praksis, som ligner slaveri, eller at fjerne organer.
Næsten alle lande i verden er berørte af menneskesmugling, enten som oprindelsesland, transitland eller destination for ofre. Hvert år falder tusindvis af mænd, kvinder og børn i hænderne på menneskesmuglere, både i deres hjemlande og i udlandet. FN's kontor for narkotika og kriminalitet (UNODC) bistår lande i deres arbejde med at forhindre og straffe menneskesmuglere.
Vidste du at:
- Krig, konflikt og klimaforandringer øger risikoen for menneskesmugling
- Kvinder og børn bliver udsat for mere vold fra menneskesmuglerne
- I 2020 faldt antallet af ofre for menneskesmugling for første gang, siden man begyndte at måle på antallet. Faldet kan være et resultat af tre faktorer, som påvirker specielt lav- og mellemindkomstlande under coronapandemien:
- Lavere institutionel kapacitet til at opdage ofre for menneskesmugling
- Færre muligheder for at udføre menneskesmugling på grund af Covid-19-restriktionene
- At nogen former for menneskesmugling blev flyttet til bedre skjulte lokationer
Læs mere i Global Report on Trafficking in Persons 2022, der er udarbejdet af United Nations Office on Drugs and Crime.
Menneskesmugling og FN's verdensmål
I 2015 vedtog FN's medlemslande de 17 verdensmål, som verden skal arbejde for at opfylde mod 2030. Kampen mod menneskesmugling er blandt de 169 delmål til FN's verdensmål.
I verdensmål nummer 8.7 står der: »Iværksætte umiddelbare og effektive tiltag for at afskaffe tvangsarbejde, få stoppet moderne slaveri og menneskesmugling og sikre, at de værste former for børnearbejde – inkluderet rekruttering og brug af børnesoldater – forbydes og afskaffes, og at alle former for børnearbejde er afskaffet inden 2025.«
Læs mere her:
Temaside om menneskerettigheder
Den internationale arbejdsorganisation (ILO)
FN's verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
United Nations Office on Drugs and Crime (UNODC)
FN's protokol for at forebygge, bekæmpe og straffe handel med mennesker, særligt kvinder og børn