Økonomisk vækst har bidraget til at flere lande er blevet rigere, men dette fører ikke automatisk til mindre fattigdom. Vi skal reducere uligheder i og mellem lande, for at kunne skabe bæredygtig udvikling. Internationalt er der gjort en enorm indsats for at afskaffe fattigdom. I de mindst udviklede lande, har der været en betydelig reduktion i ekstrem fattigdom. Samtidig øges forskellene mellem indbyggerne både i rige og fattige lande. Det er både ulighed i indkomst og formue, og adgang til eksempelvis sundhed og uddannelse. Kampen mod ulighed handler ikke kun om retfærdighed.

Mere lighed vil også bidrage til økonomisk vækst og udvikling.

For at reducere uligheden i de forskellige lande har FN's medlemslande forpligtet sig til at sørge for, at de fattigste 40 % af befolkningen skal opnå en større stigning i indkomst end gennemsnittet i befolkningen. Fattigdom og ulighed er en kilde til social- og politisk uro. Efter den finansielle krise i slutningen af 2000'erne har dette været meget synligt i de fleste regioner, herunder Europa. En retfærdig fordeling af et lands ressourcer er altså nødvendig for at reducere fattigdom og skabe stabile samfund.

Tryk på ikonet for at læse mere om delmålet

  • Delmål 10.1)

    Inden 2030 skal der opnås og fastholdes en gradvis indkomststigning for de nederste 40 procent af befolkningen, der er højere end landsgennemsnittet.

  • Delmål 10.2)

    Inden 2030 skal enhver, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion eller økonomisk eller anden status, i højere grad inddrages i sociale, økonomiske og politiske beslutninger.

  • Delmål 10.3)

    Alle skal sikres lige muligheder, ligesom samfundsforårsaget uligheder skal reduceres, bl.a. ved at afskaffe diskriminerende love, politikker og skikke, og ved at fremme hensigtsmæssig lovgivning, politikker og foranstaltninger til at imødegå dette.

  • Delmål 10.4)

    Der skal vedtages politikker, især finans-, løn- og socialpolitik, og gradvist opnås større lighed.

  • Delmål 10.5)

    Regulering og overvågning af de globale finansielle markeder og institutioner skal forbedres, og implementering af disse regulativer skal styrkes.

  • Delmål 10.6)

    Udviklingslandene skal sikres øget repræsentation og stemme i beslutningstagning i de internationale økonomiske og finansielle institutioner, med henblik på at opnå mere effektive, troværdige, ansvarlige og legitime institutioner.

  • Delmål 10.7)

    Der skal faciliteres en velordnet, sikker, regulær og ansvarlig migration og mobilitet af for personer, herunder gennem implementering af planlagte og velforvaltede migrationspolitikker.

  • Delmål 10.a)

    Princippet om særlig og differentieret behandling skal implementeres for udviklingslandene, især de mindst udviklede lande, i overensstemmelse med aftaler i Verdenshandelsorganisationen.

  • Delmål 10.b)

    Der skal opmuntres til at give officiel udviklingsbistand og finansielle tilførsler, herunder direkte udenlandske investeringer, til lande, hvor behovet er størst, og især til de mindst udviklede lande, de afrikanske lande, udviklingslande uden adgang til havet, og små udviklingsøstater. Bidrag og investeringer skal gives i overensstemmelse med udviklingslandenes nationale planer og programmer.

  • Delmål 10.c)

    Inden 2030 skal omkostninger i forbindelse med migranters pengeoverførsler reduceres til mindre end 3procent og overførselsveje med omkostninger over 5 % skal elimineres.

For at mindske uligheden inden for og mellem lande skal et lands ressourcer fordeles retfærdigt. De fattigste og de marginaliserede grupper skal have muligheder, så de kan skabe bedre levevilkår for sig selv. Vigtige tiltag er lige adgang til skole, sundhedspleje, gode skattesystemer og regler, der stopper diskrimination.

Hvordan ser det ud i verden?

Indkomstuligheden i verden er faldet siden finanskrisen 2007-2009. Indkomsterne for den fattigste del af verdens befolkning er vokset hurtigere end gennemsnittet i de fleste lande, men meget tyder på, at covid-19-pandemien har vendt denne positive tendens.

Mens rigere lande, såsom Norge, har haft den økonomiske styrke til at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af pandemien, har fattigere lande kæmpet for at gøre det samme på grund af lave indkomster og mangel på reserver. Pandemien har forårsaget den største stigning i uligheden mellem landene i tre årtier.

Ved udgangen af ​​2022 var 108,4 millioner mennesker fordrevet på grund af forfølgelse, konflikter, vold, klimakriser og menneskerettighedskrænkelser. Det er en stigning på mere end 19,1 millioner fra året før, og en fordobling siden 2015. Året var også et dødbringende år for migranter, med næsten 7.000 dødsfald registreret globalt.

Lav- og mellemindkomstlande huser ¾ af alle flygtninge i verden, de fattigste lande huser 20 procent. Omkring 41 procent af verdens flygtninge er børn.

Hver sjette person har oplevet diskrimination, hvor racisme er en af ​​de mest almindelige årsager. Kvinder er dobbelt så sandsynlige som mænd for at blive udsat for diskrimination på grund af køn eller civilstand. Hver tredje handicappede rapporterer dobbelt så meget diskrimination som mennesker uden handicap.

Kilde: UN Sustainable Development Goals-rapport (2023)