Den Internationale Domstol
Den internationale domstolen (ICJ) er FN's juridiske hovedorgan. Domstolen blev oprettet i 1945 for, at løse retslige konflikter mellem stater. ICJ dømmer kun i sager mellem stater, hvilket betyder at enkeltpersoner, foreninger eller bedrifter ikke kan stilles for retten i ICJ. Det samme gælder ikke-statslige aktører som for eksempel terrorgrupper eller oprørsbevægelser. Regelværket til ICJ er en del af FN-pagten.
ICJ består af 15 dommere valgt for en periode på 9 år, hvoraf fem udnævnes hvert tredje år. Det er muligt at blive genvalgt op til tre gange. FN’s Generalforsamling og FN’s Sikkerhedsråd samarbejder om, at vælge dommere til Den internationale domstol. Kandidater til erhvervet skal have kvalifikationer fra de højeste juridiske embeder i deres hjemland, og samtidig have anerkendte kompetencer i folkeret. På grund af sin geografiske spredning afspejler dommerne forskellige juridiske systemer i verden, når de tiltræder ICJ. De skal imidlertid ikke repræsentere en bestemt stat, når de udøver deres embede. Domstolen mødes i lukkede rum, og vedtager beslutninger ved simpelt flertal.
Ingen stater kan tvinges frem foran ICJ, men når først en stat godkender, at ICJ kan afgøre en sag, så er staten forpligtet til at gøre, som domstolen siger. For at en stat skal kunne stilles for retten, skal den altså officielt erklære, at den godtager, at ICJ kan dømme den. 73 stater er kommet med en sådan erklæring (september 2017). Derudover findes der mange konventioner, der siger, at ICJ kan oprette en sag, hvis konventionen brydes. Hvis en stat har skrevet under på en sådan konvention, har de også godtaget, at ICJ opretter en sag om det tema, konventionen omhandler.
ICJ har behandlet over 120 forskellige sager siden opstarten i 1946. Rigtig mange af disse har omhandlet omstridte grænsedragninger mellem lande, og rettigheder til økonomiske ressourcer på havenes kontinentalsokler. For eksempel har ICJ afgjort grænsekonflikterne mellem El Salvador og Honduras og mellem Cameroun og Nigeria. I 1993-94 behandlede domstolen en konflikt mellem Norge og Danmark om fiskerizonen mellem Jan Mayen og Grønland, hvor Danmark fik delvist medhold.
ICJ har ogsĂĄ udtalt sig om sager som:
- lovligheden af atomprøvesprængninger
- gidseltagning
- ret til asyl
- miljøbeskyttelse
- anvendelse af Folkedrabskonventionen.
Ud over oprettelsen af mellemstatslige sager, kan ICJ komme med rådgivende udtalelser om folkeretslige spørgsmål. Det er FN’s Generalforsamling eller FN’s Sikkerhedsråd, der anmoder ICJ om dette. Sådanne udtalelser har bidraget til både at afklare FN’s juridiske rettigheder som organisation, og medlemslandenes pligt til at deltage i finansieringen af fredsbevarende operationer. En meget omtalt sag var, da FN’s Generalforsamling i 2003 bad domstolen om at udtale sig om et politisk svært emne, nemlig lovligheden af muren som israelske myndigheder havde bygget rundt om og på det okkuperede palæstinensiske område på Vestbredden. Denne udtalelse bliver fremdeles ofte brugt i debatter om konflikten mellem Palæstina og Israel. Det står i statutterne at afgørelser i ICJ ikke skal skabe præcedens for andre og senere sager, men dette sker alligevel ofte i praksis. Forsigtig brug af præcedens gør det muligt for ICJ at have indflydelse på udviklingen af international ret.
